Fremgangsmåde:
Her er en historie, som kan blive læst op. Samtidig med at historien bliver læst op, så kan barnet følge med på et ur, som enten er skrevet ud eller ses online her på hjemmesiden. Man kan også kigge på oversigten (Se materialelisten) over døgnets timer.
Barnet kan evt. sætte sit ur til den tid, som siges højt. Derefter kan man se, om klokken er sat rigtigt.
Karla og klokken:
Her er historien om Karla.
Karla er en pige på 6 år. Hun har sort hår og store øjne. Hun bor sammen med sin mor.
Karla står næsten altid op klokken 7 om morgenen. Hun bliver altid vækket af sin mor.
Spørgsmål: Hvornår står du op? Hvilket tal peger den lille røde viser på? Hvilket tal peger den store sorte viser på? Hvornår stod Karla op? Tror du, at hun er træt?
Her kan du se klokken
Karla synes, at det er dejligt at blive vækket af sin mor, men Karla er alligevel lidt træt. Tit trækker hun lige dynen op over sig og snupper et par minutter mere.
Klokken 7.30 spiser hun morgenmad.
Spørgsmål: Hvornår spiser du morgenmad? Hvilket tal peger den lille røde viser på? Hvilket tal peger den store sorte viser på? Er det efter eller før klokken 7? Hvad spiser du om morgenen?
Når Karla har spist morgenmad, så skal hun i skole.
Klokken 8 starter skolen. Karla går i 0’te klasse. Hun kan godt lide at gå i skole.
Spørgsmål: Hvornår starter din skole? Hvilket tal peger den lille røde viser på? Hvilket tal peger den store sorte viser på?
Her kan du se klokken
I skolen lærer hun mange ting. Hun lærer f.eks. bogstaverne at kende, at tælle, at arbejde sammen og mange andre sjove ting. Hun spiser 2 gange i skolen.
Første gang er kl. 9.30, hvor hun spiser sin frokost. Her spiser hun frugt. Hun spiser for det meste en banan og et æble.
Spørgsmål: Hvornår spiser du frokost/frugt? Hvad plejer du at spise til frokost? Hvilket tal peger den lille røde viser på? Hvilket tal peger den store sorte viser på?
Anden gang er klokken 11.30. Her spiser hun middagsmad. Hun spiser rugbrød.
Spørgsmål: Hvad spiser du til middagsmad? Hvilket tal peger den lille røde viser på? Hvilket tal peger den store sorte viser på?
Klokken 13.00/ Klokken 1 slutter skolen. Så skal hun i SFO (skole-fritids-ordning). Der leger, synger, danser og tegner de tit. Det kan Karla også godt lide.
Spørgsmål: Hvor mange timer har Karla været i skole? (Tæl på fingrene sammen) Hvilket tal peger den lille røde viser på, når klokken er Kl. 13 / Kl. 1 ? Hvilket tal peger den store sorte viser på?Når klokken bliver 15.00 / 3, så bliver hun hentet af sin mor. Tit er Karla i gang med at lege med sin gode veninde Fie. De leger ofte med dukker eller tegner billeder.
Når Karla kommer hjem, så slapper hun af. Hun sidder og hører musik på sit værelse.
De spiser aftensmad kl. 18. / kl. 6.
Klokken 19 / Klokken 7 skal Karla i seng. Karlas mor læser en historie for Karla. Karla kan godt lide at få læst historie. Karla putter sig under dynen.
Når klokken er 19.30 / 7.30 sover Karla.
Opgave:
Kære Troels
Tak for din hjemmeside:-)
Vi kan bestemt gå ind for dit princip om, at læring skal være let tilgængelig og i videst mulig omfang gratis.. Vi (min kollega og jeg) har lige i dag lagt et link til din side ud til vores elevers forældre i 1. årgang.
God weekend!
M.v.h. Laila Emborg Jepsen
Firkløverskolen Give
Hej Laila.
Tusind tak for din besked. Det er altid rart at høre fra andre, som også kan bruge det, som jeg laver.
Det er jeg glad for.
Venlig hilsen
Troels
Jeg vil bare lige sige tak for en meget brugbar side med masser af godt materiale til at undervise indskolingselever 🙂
Hej Jannitara.
Tak for din besked. Altid rart med lidt feedback. Jeg er glad for at høre, at du kan bruge det.
Venlig hilsen Troels, lærklokken.dk